Nyhederne Online

Sport

Wozniacki nyder sin egen seng


15-04-2011 12:55:55

For tiden er Caroline Wozniacki "hjemme" på sin bopæl i Monte-Carlo, og danskeren nyder at være hjemme igen efter en hektisk start på 2011.

"Nu er jeg hjemme, og det er altid rart at sove i sin egen seng, og være sammen med vennerne," siger Wozniacki til sporten.tv2.dk, og fortsætter:

"Jeg har rigtig travlt, men det er på en anden måde. Man kan slappe af, samtidig med at man laver de andre ting. Det er noget man har lyst til, og noget man nyder."

Nyder at have travlt

Tidligere på året var det fremme, at Wozniacki følte sig presset af sine mange gøremål, men faktisk så nyder hun at have travlt.

"Jeg kan godt lide at lave ting. Jeg er ikke bare en, der sidder derhjemme og ser TV hele dagen. Det kan selvfølgelig ske en gang imellem, men jeg kan godt lide at få nogle oplevelser og lave noget," siger tennisstjernen.

Wozniacki har netop haft en uges "fri" efter hendes sejr i Family Circle Cup i Charleston.



Tilbage


Tilføj en kommentar:




15-04-2011 21:11:51

Det var godt :)