Indland - Krimi
Danske kampfly bomber nær olieby
13-04-2011 18:13:10
Danske kampfly har igen været på vingerne over Libyen. Det seneste døgn har danskerne været på i alt fire missioner.
"På en af missionerne blev der kastet to bomber mod en ammunitionstransport i nærheden af Brega," oplyser Flyver¬taktisk Kommando på sin hjemmeside.
Brega er en vigtig olieby, der den seneste tid har været skueplads for kampe mellem Gaddafi-tro styrker og oprørere. Med de seneste angreb har de danske F-16-fly i alt gennemført 90 missioner i Libyen.
166 præcisionsbomber
Det samlede antal præcisionsbomber, som kampflyene har sendt af sted, er nu oppe på 166.
Mens danskerne og de andre bidragydere til den internationale mission bomber videre, bliver der arbejdet på at få stablet en våbenhvile på benene i Libyen.
Den Afrikanske Union (AU) har leveret et fredsudspil, som dog er blevet forkastet af oprørene.
Preset i defensiven
Gaddafi-modstanderne kan imidlertid blive tvunget til snart at tænke i fredsbaner. De er for tiden presset i defensiven af Gaddafis styrker, som på det seneste er rykket frem mod deres positioner i det østlige Libyen.
Tilbage
Tilføj en kommentar: